Tips til en sund mund - Tips til en sund mund
En god mundhygiejne er forudsætningen for at holde munden ren og sund. Og det er en vigtig ting – en ren og sund mund er nemlig en af de bedste forebyggende ting, man kan foretage mod sygdomme i kroppen. Ud over at man kan få dårlig ånde, relaterer mange sygdomme sig nemlig til munden, og man vil derfor eksempelvis opleve, at man før en operation i hjerte og bughule vil få sin mund undersøgt, så lægerne kan se, om der for eksempel er tandkødsbetændelse eller dårlige tænder. Betændelse i munden kan for eksempel sprede sig til hjertet, så en sund mund er ikke kun et spørgsmål om velvære, men om reel forebyggelse af forskellige sygdomme. Her er nogle tips til, hvordan man kan holde sin mund ren og sund.

Børst tænder omhyggeligt

En af de vigtigste ting er, som vi lærer det helt fra vi er små børn, at børste vore tænder regelmæssigt. Brug gerne en elektrisk tandbørste, som kommer bedre ind mellem tænderne og som samtidig er mere skånsom, så man ikke så let får slidmærker efter brug af tandbørste. Sammen med en grundig tandbørstning anbefaler vi at bruge tandtråd eller mellemrumstandbørster, som ekstra grundigt kan fjerne madrester og plak mellem tænderne. Få derudover mindst en gang om året renset tænderne for tandsten og andet hos tandlægen. Tandsten kan være grobund for bakterier og snavs og kan skubbe til sarte tænder, så de lettere får huller. Tandsten kan også være medvirkende til dårlig ånde. Rene tænder er det vigtigste for en sund mund, og med disse råd er du godt på vej.